Oplysningspligt


 
 

Det følger af de advokatetiske reglers punkt 13, at vi som advokater af egen drift skal oplyse vores klienter om følgende:

Juridisk enhed og kontaktinformation

Christensen Partners Advokatpartnerselskab, CVR-nr. 40 63 65 52, Østerfælled Torv 3, 2100 København Ø.

Christensen Partners kan kontaktes på telefonnummer + 45 45 80 40 40 og på e-mail: contact@christensenpartners.dk


Beskikkelse

Advokaterne hos Christensen Partners er alle beskikkede af Justitsministeriet i Danmark og er registreret i og medlemmer af Advokatsamfundet.


Forsikring

Christensen Partners har tegnet lovpligtig ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler. Advokatansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves. Christensen Partners' ansvarsforsikring og garanti er tegnet i HDI Danmark, CVR-nr. 37 27 62 51, Indiakaj 6, 1., 2100 København Ø.

Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister om Christensen Partners' rådgivning skal løses i overensstemmelse med dansk ret og ved den kompetente danske domstol.

Retshjælp

Når Christensen Partners påtager sig en opgave for en klient, undersøges det i hvilket omfang, der kan opnås offentlig eller forsikringsmæssig retshjælp ifølge gældende lov eller forsikring tegnet af klienten.

De advokatetiske regler

Advokaterne hos Christensen Partners er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

I tilfælde af en tvist om salær opkrævet af Christensen Partners og/eller utilfredshed med adfærden udvist af en af Christensen Partners' advokater, kan klienten klage over salærets størrelse og/eller adfærden til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K.

Klientkonto

Lov om garanti for indskydere i forbindelse med pengeinstitutters konkurs indebærer, at der nu gælder samme regler for de pengebeløb, Christensen Partners' klienter har i banken via en klientbankkonto hos Christensen Partners, som gælder for de pengebeløb, klienten selv sætter i banken. Hvis en bank kommer under rekonstruktionsbehandling eller går konkurs, kan indskyderne (kunderne) miste det pengebeløb ud over 100.000 €, som indskyderne har stående i banken. Der gælder samme begrænsning for almindelige bankkonti og klientbankkonti, og det betyder, at Christensen Partners' klienter potentielt – hvis banken bliver nødlidende – vil miste beløb ud over 100.000 €. Såfremt Christensen Partners' klienter både har penge på egne konti og på Christensen Partners' klientbankkonto i samme bank, kan klienten kun få dækket i alt 100.000 € via garantiordningen. Dækningsmaksimum er dog større i forbindelse med bolighandler, hvor garantien dækker op til 10 mio. €.

Christensen Partners har samleklientbankkonto i Danske Bank, og medmindre andet aftales eller oplyses, vil betroede midler blive indsat i Danske Bank.