Efter at have arbejdet sammen i mange år i et af Danmarks førende advokatfirmaer besluttede vi i fællesskab at etablere Christensen Partners med virkning fra den 1. august 2019.


Om-Os-Team.jpg

Christensen Partners er et true partnership baseret på et fælles værdigrundlag, der indebærer

  • den højeste faglighed, kvalitet og etik,

  • fokus på at skabe en unik klientoplevelse,

  • et åbent, tillidsfuldt og nært fællesskab med ægte teamsamarbejde, samt

  • fokus på arbejdsglæde og work life balance som grundlæggende succesparametre på linje med en sund økonomi.

Med næsten 85 års erfaring fra et af Danmarks førende advokatfirmaer repræsenterer vi en dedikeret teamkultur, som ofte er blevet fremhævet som værende unik og kendetegnende for teamets helheds- og løsningsorienterede rådgivning. Teamets væsentligste succesparameter er, at rådgivningen er værdiskabende for klienten samtidig med, at rådgivningen sker gennem en unik klientoplevelse.

Vores fokus er altid på at skabe et godt og resultatorienteret samarbejdsklima, både i forhold til klienter og modparter. Vi lægger stor vægt på klassiske dyder som venlighed, imødekommenhed og servicemindedhed, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i vores høje grad af tilgængelighed og kompromisløse leveringsdygtighed.

Vores rådgivning

Vi rådgiver om alle aspekter inden for corporate commercial, herunder selskabsret, børsret, virksomhedsoverdragelser, fondsret og kontraktsret.

Gennem en længere årrække har vi arbejdet med danske og udenlandske selskabers opkøb, frasalg, omstruktureringer og fusioner indenfor en række forskellige brancher. Vi har været involveret i nogle af de mest komplekse og betydningsfulde sager i Danmark, men rådgiver også løbende klienter om mere standardprægede problemstillinger. Vores rådgivning kan skræddersyes til det enkelte selskabs behov og ønsker, således at vores bistand er så effektiv og værdiskabende for klienten som muligt.

Vi stræber efter altid at være på forkant med ny praksis og lovgivning, bl.a. qua vores repræsentation i Danske Advokaters Fagudvalg for Selskabsret og i kraft af vores tætte samarbejdsrelationer til relevante offentlige myndigheder.

Samarbejdsrelationer

Som følge af nære samarbejdsrelationer til såvel de største advokatkontorer i Danmark som mindre boutique kontorer med førende specialister er vi i princippet full service i den forstand, at vi vil kunne håndtere sager indenfor alle grene af erhvervsjuraen ved indhentelse af specialistviden indenfor de retsområder, som Christensen Partners ikke dækker. Yderligere har vi et vidtforgrenet internationalt netværk, som vi kan trække på i forbindelse med grænseoverskridende sager.

Forretningsbetingelser

Medmindre andet aftales skriftligt er følgende forretningsbetingelser gældende for opgaver, som Christensen Partners Advokatpartnerselskab påtager sig:

Christensen Partners' forretningsbetingelser

Prispolitik & betalingsoplysninger

For Christensen Partners er det altafgørende, at vores rådgivning tilfører værdi for vores klienter. Det sikrer vi ved en løbende dialog og forventningsafstemning med klienten omkring vores honorar.

Generelt fastsættes vores honorar på baggrund af den værdi, som vores rådgivning har tilført, samt en række forskellige parametre, derunder eksempelvis:

  • Medgået tid

  • Anvendte specialistkompetencer og erfaring

  • Kompleksitet

  • Betydning for klienten

  • Involverede værdier

  • Opnået resultat

  • Ansvar forbundet med opgaven

  • Evt. væsentligt tidspres

Vores timetakster varierer afhængig af anciennitet og specialviden. Vores klienter er bredt repræsenteret indenfor mange forskellige brancher og modenhed, og vi sørger altid for at sikre, at vores honorar harmonerer med markedsværdien af vores rådgivning.


Betalingsoplysninger:

Klientkonto i Danske Bank:

Reg.nr. 3409

Konto.nr.: 3411297675

IBAN: DK4130003411297675

SWIFT-adresse/BIC: DABADKKK